Barnestjerne droppede filmkarrieren - men fortrød: Nu er Stephanie tilbage i ny komedie (2024)

Hun havde egentlig bestemt, at hun var færdig med skuespillet allerede i 2003.

I 2010 gentog hun den beslutning over for pressen og resten af branchen.

Og i 2013 så vi hende så for sidste gang på skærmen i tv-serien 'Broen II'.

Nu er den 33-årige skuespiller Stephanie León så alligevel tilbage på biograflærredet. Og hun er for alvor klar til at genoptage skuespillet.

Der er bare én lille udfordring.

- Når man tidligere har udtalt, at man er færdig med at lave film, så kan man ikke bare regne med at blive ringet op af castere, siger hun og efterrationaliserer i bagklogskabens ulideligt klare lys:

- Jeg skulle måske have sagt 'Jeg vil gerne have en pause fra branchen' i stedet. Jeg møder ofte folk fra branchen nu, som tror, at jeg ikke vil lave film længere. Det er jo lidt problematisk i dag, hvor jeg rent faktisk gerne vil lave film igen. Men det er jo min egen skyld.

Altid castet til den samme rolle

Hun blev landskendt for sin rolle i børnefilmen 'Tøsepiger' i 1996. Dengang var hun bare ni år gammel.

Dernæst var det roller som nissepigen Nova i julekalenderen 'Krummernes Jul', Mille i 'Bagland' og Cecilie i 'Råzone', der for alvor indprentede Stephanie León i danskernes bevidsthed.

Størstedelen af rollerne havde et udgangspunkt i en rå, københavnsk socialrealisme, hvor hun ofte spillede den rapkæftede pige fra en hård baggrund.

Et miljø og en menneskegruppe, Stephanie León altid har følt sig draget af. Hvilket kan være forklaringen på, hvorfor hun så let har kunnet portrættere karakterer fra netop dét miljø. Og på så ærlig og ægte vis, at hun stadig den dag i dag modtager beskeder fra folk, der takker hende for hendes film.

Folk, der følte sig set af Stephanie Leóns roller.

- Dengang fik jeg tit beskeder, hvor folk takkede mig og fortalte om deres vilde og hårde opvækst, og hvordan film som 'Råzone' havde hjulpet dem.

- Så sent som i forgårs fik jeg en besked fra en kvinde, der havde mistet sin familie og havde været igennem en masse svære ting, som skrev 'Tak fordi du altid har været dig. Det har givet mig en styrke at kunne se op til dig.' Det er ret vildt.

Rollen som den barske københavnerpige blev en rolle, som hun ikke kunne slippe for.

Det var altid dén rolle, hun blev kaldt til casting på. Hvilket begyndte at frustrere hende.

Lige indtil filminstruktør Charlotte Sachs Bostrup under indspilningerne til filmen 'Karla & Jonas' i 2010 satte det i perspektiv for Stephanie León.

- Jeg spurgte Charlotte specifikt, hvorfor jeg altid fik tilbudt den samme type rolle. Hun sagde 'Jamen, Stephanie, det er fordi du er pissegod til den. Man kan mærke dig i de her roller. Så er der måske nogle andre roller, som du ikke kan spille, og sådan er det bare. Du skal se det som en gave, at du er pissegod til de her roller.'

- Og siden dengang har jeg tænkt, at det har hun fuldstændig ret i. I stedet for at være ked af, at jeg som skuespiller ikke får andre type roller tilbudt, så sætter jeg nu pris på, at jeg har et særligt talent for lige netop dén rolle.

Svært at finde sine egne følelser som barn

Det er ikke kun i skuespillets verden, at Stephanie León har fundet sin rette hylde.

De mange år væk fra skærmen har givet hende mulighed for at finde sig selv. Så godt som man nu kan, tilføjer hun.

- Jeg tror, det tager hele livet at finde sig selv. Men jeg ville ikke gøre noget om i mit liv. Det har gjort mig til den, jeg er. Det lyder så klichéfyldt, men det har det altså. Jeg tror, at når man går igennem noget svært, så er det for at komme et sted hen. Og nogle gange tager man en stor omvej, men så er der også en mening med det.

Og livet som barnestjerne har netop budt på nogle af de omveje.

- Den største udfordring for mig som barneskuespiller var helt klart at finde ud af, hvem jeg selv var. Det er meget ungt som niårig og derefter ung teenager at skulle spille andre mennesker og udfolde deres følelser.

- Det har været en kæmpe udfordring at finde ud af mine egne følelser midt i alt det. Så jeg gemte alle mine følelser væk i stedet. De blev simpelthen bare lukket ned, for jeg havde ikke tid til at gennemgå dem.

- Med mine egne forældres skilsmisse oveni, resulterede det i, at jeg blev aggressiv og udadreagerende, selvom det måske havde været allerbedst for mig bare at tude. Men det er nok mine spanske gener, der kom til udtryk der, forklarer Stephanie León, hvis far er spanier.

At blive landskendt skuespiller som niårig er én af de ting, der har formet hende. Ligesom forældrenes skilsmisse da hun var otte år gammel gjorde. Og ligesom fødslen af hendes lille søn i 2016 til stadighed gør.

Måske var det de mange års skuespil og manglende plads til egne følelser, der i virkeligheden fik hende til at udtale, at hun var færdig med skuespillet dengang i både 2003 og 2010.

Turen går til Los Angeles

I 2012 tog hun til Los Angeles for at bo sammen med en veninde – og for at finde sig selv.

- Jeg havde brug for en pause og for at komme lidt væk. Jeg siger så tit, at både i familien og i venskaber, så har vi en rolle. Om man vil det eller ej. Jeg havde brug for at komme ud af alle de roller og finde ud af, hvem jeg selv egentlig var. Iblandt en masse mennesker, som ikke kendte mig.

Selvom mange tager til Hollywood for at forfølge drømmen om skuespillet, så var det på ingen måde det, der lokkede hende dertil. Det var i stedet folkene, åbenheden og atmosfæren.

Med en gedigen opsparing fra sin tid som skuepiller kombineret med 'arbejdsferier' hjemme i Danmark, hvor hun to gange om året kom hjem for at 'knokle igennem' som social- og sundhedshjælper på et plejecenter, havde Stephanie León råd til at fylde dagen ud med præcis det, hun havde lyst til. Og det var tiltrængt.

- Jeg boede sammen med en amerikansk veninde, som jeg havde mødt på MySpace. Vi stod op hver dag, gik ud og spiste morgenmad, besøgte venner, tog på stranden. Hver dag gjorde vi, hvad vi havde lyst til.

- I længden er det liv måske ikke så stimulerende for hjernen. Og det er måske heller ikke de dybeste samtaler, man har med folk i L.A.. Men så kom jeg jo hjem til Danmark to gange om året og knoklede igennem på plejecenteret. Det skabte ligesom en balance i det hele.

Hjem til Danmark

I 2016 tog Stephanie León tilbage til Danmark.

Lysten til at spille skuespil var endelig tilbage. Der var dog bare sket én afgørende ændring i hendes liv, siden hun forlod Danmark og skuespillet; hun var blevet mor.

- Da jeg kom hjem, var jeg alenemor. Det tog meget af mit fokus, og jeg kunne mærke, at selvom jeg gerne ville tilbage til skuespillet, så skulle jeg også være realistisk.

- Jeg havde en agent, og jeg gik til en masse castings, men jeg fik ikke nogle roller. Når jeg gik til de der castings, så kunne jeg også mærke, at det var som om, at alt mit fokus var på at være mor i stedet. Det kom ikke helt inde fra mit hjerte, når jeg skulle spille en rolle. Så jeg har skullet finde tilbage til skuespillet inde i mig selv igen.

Det har hun heldigvis fundet i rollen som den rapkæftede storbypige Caroline i den aktuelle komediefilm 'Mødregruppen'.

En rolle, der på mange måder minder om netop den type, som instruktøren bag filmen, Charlotte Sachs Bostrup, dengang for ni år siden sagde, Stephanie León var 'pissegod' til at spille.

- Jeg fik rollen på grund af Charlotte Sachs Bostrup. Jeg er virkelig taknemmelig og glad for, at Charlotte gav mig den her chance, fortæller hun, og når alligevel at få tilføjet:

- Jeg tænker stadigvæk nogle gange, at det kunne være fedt, hvis folk så mig i en anden rolle på et tidspunkt. Men den chance har bare ikke været der endnu. Og så skal man bare lade være med at stresse over det.